Information om Skrydstrup Seniorforening.
Skrydstrup Seniorforening er en selvstændig forening for 60+ personer. Foreningen har til formål at samle foreningens medlemmer til folkeoplysnende møder, sammenkomster, foredrag m.m. for at stimulere medlemmernes livslyst og deres aktivitet.
Hvis du har lyst og tid, så læs programmet og kom et par gange; tirsdag kl. 09:30 eller onsdag, kl. 14:00 (se under fanen “Aktivitetskalender / Program / Nyheder”).
Er din interesse blevet fanget, er du meget velkommen til at blive medlem.
Det gøres ved at foreningen hver onsdag eftermiddag, samles i Skrydstrup Kultur og Fritidscenter til forskellige aktiviteter. Prioritet 1 er at det sociale er i højsædet. Der er mulighed for at se nogle af de aktiviteter som er i programmet samt tider der kan variere (se under fanen “Aktivitetskalender / Program / Nyheder”).
Så hvis det er noget som fanger dig, er du meget velkommen til at møde op et par gange, inden du evt. melder dig ind i foreningen. Pris for medlemskab er 150 kr. pr. år. Hvorfor blive medlem, jo det giver dig mange fordele ved diverse arrangementer, du skal for eksempel være medlem for at kunne spille med ved vores banko spil, da der er pengegevinster.
Spille dage i programmet er der mulighed for lidt motion ved at spille billard, bordtennis, bob, indendørs petanque. Der spilles også brætspil, og der er gang i strikketøjet.
- Det er også muligt at spille krolf som afvikles hver tirsdag kl. 0930-1200.
- Det er også muligt at få en gåtur rundt i vores fine område i Skrydstrup man går ca. 5-10 km hver tirsdag kl. 0930 – 1200. Alt er med start ved Skrydstrup Kultur og Fritidscenter. Kontaktpersoner kan ses i programmet nedenfor.
NB. Når foreningen arrangerer busture 1 – 3 dage behøver man ikke at være medlem for at kunne deltage.