Skrydstrup Kirke

Skrydstrup Kirke er opført i middelalderen omkring 1100 tallet, ved den øst-vest gående handelsvej (kaldet GULDVEJEN pga. de mange fund af guldting) fra Ribe. Tårnet er kommet til senere.

Kirken står i dag som en hvidkalket romansk kirke med sengotisk tårn og på vestsiden er opført et nyt våbenhus i glas fra 2001. Den gotiske altertavle er en skabstavle med to, nu faste fløje. Døbefonten er i romansk stil og af granit af samme mester som i Gl. Haderslev. Kyndige folk anser den for at være fra 1200-tallet og dermed en af de ældste og samtidig rigest ornamenterede granitfonde i landet. Prædikestolen fra 1683, er ændret i 1700-tallet.

I kapellet er der et toilet.

GULDVEJEN

Havde sit udspring i Ribe, og gik over Gelsbro mod øst forbi Thøgers Kapel ved Stensbæk forbi Gram over Skjolsager til Nustrup, herfra forbi Skrydstrup, Lilholdt og Vedsted til Immervad.

Kirkeklokken der blev til 2

I 1975 fandt man ud af at den gamle klokke var revnet i klokkekronen. Det tog 3 uger for firmaet ”Thubalka” i Vejle til at klokken kunne høres igen. Klokken er mere end 700 år gammel (nok en af landets ældste) – dens nøjagtige alder kan ikke fastslås. Den er ikke forsynet med årstal. Det eneste der kan siges, er at den er en senromansk klokke med en diameter på 66,5 cm. Kirken strammer fra år 1200-1250. Klokken kan være identisk med den klokke som Bevtoft kirke engang solgte til Skrydstrup kirke. Klokken er i præstearkivet fra 1700 tallet omtalt som ”den store klokke”. Den mindre klokke blev solgt i 1795 – denne er beskrevet i regnskaberne fra 1724 – salgs årsagen skulle have været at den aldrig blev brugt.
I 1976 kom man frem til 2 muligheder for den gamle klokke: 1. En fuldstændig reparation så den kunne bruges i samme omfang som hidtil. Prisen ville nærme sig en helt ny klokke. 2. Tage den gamle klokke ud af drift og indsætte en ny. Det blev dog en 3. løsning der den dag i dag er i brug. Køb af en ny der til daglige tager byrde så den gamle kun bruges ved højtider sammen med den nye. Herved undgik man at sætte den gamle klokke på pension.
I 1978 blev en ny klokke på 400 kg opsat ved siden af den gamle. Teksten på den nye klokke er ”År 1978 støbtes jeg til Skrydstrup Kirke af KONINKIJE-EIJ-BOUTS, Holland. Klokken slår, tiden går, ene Guds nåde urokket står”.

Bag ved kapellet følges kirkestien til venstre frem til Ribevej, hvor der drejes til højre og videre frem til Kunstværket ”Bigger Picture”.